Tænk på miljøet

Der er rigtig meget, som har forandret sig i de sidste halvtreds år. En ting, der især er mærkbart i samfundet er, at man i dag har fået en tendens til at udskifte ting, som man før i tiden ville have repareret. I begyndelsen var det primært ting som sokker, der blev udskiftet i stedet for at blive stoppet, men i dag har det bredt sig til rigtig mange produkter. Et eksempel er at mange danskere i dag er rigtigt hurtigt til at udskifte deres bil – den skal ikke til reparation særligt mange gange, før vi får nok og sælger den, så der kan blive råd til en ny. Det er måske forståeligt for reservedele til biler er dyre, men det er en splinterny bil også.


En anden ting, der presser os til at købe nye biler er, at vi konstant får tudet ørene fulde om, at vi skal passe på miljøet, når dette bliver kombineret med biler, der hele tiden kan køre længere på literen og benzinpriser, der stiger i et væk, så kan man godt forstå, at mange mennesker vælger af få udskiftet deres bil. Så kan man køre rundt i sin fikse lille bil, der kører super langt for billige penge og have det godt med sig selv, fordi man passer på miljøet.

Mange danskere glemmer imidlertid, at det bestemt ikke er miljøvenligt at producere en bil. Det kræver rigtig mange forskellige resurser, der alle skal udvindes.  Dette er en proces, der er skyld i rigtig meget forurening.
Hvis man derfor gerne vil være miljøvenlig, så kan det altså godt betale sig at reparere den gamle bil – også selvom autoreservedele til biler kan være dyre at anskaffe. Den økonomiske side bliver nemlig også opvejet af, at man ikke skal ud og købe en helt ny bil. En god tommelfingerregel siger, at en ny bil mister halvdelen af sin værdi i samme øjeblik som man kører den ud over bilforhandlerens kantsten. Netop derfor kan det anbefales at købe sin næste bil brugt, når man endeligt bliver træt af at investere i reservedele til bilen.

I sidste ende skal den enkelte forbruger selvfølgelig selv tage stilling til, hvorvidt man vil reparere den gamle bil eller købe en ny. Man skal bare ikke narre sig selv til at tro, at det man gør, er det helt rigtige for miljøet. En bil skal være meget forurenede før det virkelig kan betale sig skrotte den for at få en ny.